Besøg på Femern Bælt
Tirsdag den 29/10 havde Lolland Konservative medlemsmøde hos Stig Rømer Winther i Femern Bælt Development i Rødby. Stig gennemgik de utroligt mange ting der sker på projektet og den spændende udvikling der tegner sig fremover, ligesom han rundede de besynderlige benspænd fra privatpersoner og styrelser der står i vejen for at permanentliggøre elementfabrikken og muliggøre udskibningen af vindmøllevinger, med mange nye arbejdspladser til følge.
Lolland er inde i en spændende udvikling med en international skole og et internationalt gymnasie, der giver mulighed for skolegang for de mange udenlandske medarbejderes børn og er med til at skabe en international atmosfære på Lolland.
Mødelokalet var fyldt af engagerede medlemmer af vælgerforeningen og måske endda et par potentielle kandidater til det kommende Kommunalvalg i 2025!