Grundlaget for en god kommune er en god forvaltning
Lolland Kommune har mange udfordringer og derfor er den kommunale forvaltning
involveret i mange liv i Lolland Kommune. Det gør den til en stor enhed, som skal
række over et stort geografisk område.
Det kan ikke undgås, at der i en indkøringsfase kan opstå mange usmarte løsninger,
men Lolland Kommune er alt i alt kommet rigtig godt fra start takket være dygtige
medarbejdere, som har taget opgaven på deres skuldre og ydet deres bedste.
Det er væsentligt, at forvaltningen er serviceminded og på forkant med, bedst muligt
vejledning af borgere, så enhver henvendelse bliver så gnidningsfri og let som muligt
og ikke optager unødig tid for begge parter. Der er fortsat behov for at have stort
fokus på afbureaukratisering.
Samtidig er det også væsentligt, at forvaltningen har de fornødne ressourcer til at
håndtere ansøgninger, så tidsfrister for svar overholdes, og borgeren eller
virksomheden ikke skal vente for længe på at kunne forholde sig til et svar.
Konservative mener, at der et stort behov for at forvaltningen bliver bedre til at
sammenholde alle økonomiske udgifter på en given opgave og ikke bare de udgifter,
som opgaven pålægger den enkelte gren af forvaltningen. Det var det som
”Lollandsmodellen” skulle sikre. ”Lollandsmodellen” indebærer, at i stedet for at
hver enkelt sektor har sin egen økonomiafdeling, så har Lolland Kommune en fælles
økonomiafdeling, som står for økonomistyringen på tværs af samtlige sektorer. Men
det er endnu ikke lykkedes til fulde og kræver større fokus.
En god forvaltning er en med tillid til den enkelte medarbejder, hvor lederne får lov
at tage ansvar og styre deres område indenfor givne økonomiske rammer på den
måde, som passer deres borgere eller opgaver bedst muligt. Vi vil skabe en
effektivisering af den kommunale ledelsesstruktur, så vi sikrer at der bruges mindre
tid på administration og mere tid på service.
Vi bruger cookies på konservative.dk. Nogle sikrer at sitet virker, mens andre samler data ind til forbedring af din brugeroplevelse og markedsføring.
Du kan altid slette cookies fra konservative.dk igen. Læs mereLuk og accepter