Kandidat til Folketingsvalget 2022

  • Claus Dyremose

Kandidat til Folketingsvalget

Jeg er opvokset i en familie, hvor politik altid har fyldt meget.
Allerede fra en ung alder blev jeg opmærksom på den
betydning, politik har for samfundsudviklingen. En udvikling
jeg gerne vil tage del i og have indflydelse på. Derfor er jeg
også gået aktivt ind i politik.
I 1970 blev jeg født i Nysted på Lolland, hvor mine forældre var
selvstændigt erhvervsdrivende. Her boede jeg indtil 1987,
hvorefter vi flyttede vi til Greve. Efter nogle års studietid i
København, mødte jeg min hustru Henriette og vi valgte i 1998 at
flytte tilbage til Greve, hvor vi har været bosat siden. Sammen har
vi Mads på 23 år og Anders på 19 år.
Jeg har arbejdet i en årrække som uddannet folkeskolelærer.
Siden 2006 har jeg arbejdet med skoleledelse og fra 2018 som
skoleleder på Dragør Skole. I Dragør fungerer jeg desuden også
som formand for den lokale afdeling af Skolelederforeningen og tillidsrepræsentant for skoleledelserne.

Ved siden af min familie og mit arbejde så har foreningslivet altid været en stor del af mit liv. I
mange år var det fodboldtrænergerningen, jeg brugte en del af min fritid på. Senere i mit voksenliv
har det politiske engagement været en del af mit fritidsliv, blandt andet som mangeårigt
bestyrelsesmedlem af Greve vælgerforening.
Det engagement bragte mig til, at jeg ved kommunalvalget 2021 blev valgt ind i Greve Byråd. Her
har jeg fået plads i to fagudvalg: Klima-, Teknik- og Miljøudvalget samt Plan- og Tryghedsudvalget.
Den korte periode jeg har været en del af byrådet i Greve bekræfter mig i, at det politiske
engagement er det helt rigtige for mig, og noget jeg gerne vil bygge videre på. Det er blandt andet
en af grundene til, at jeg nu stiller op som folketingskandidat for Lollandskredsen.
Samtidig vil et kandidatur for den konservative Lollandskreds være en mulighed for, at jeg kan give
noget tilbage til den egn, som gennem hele min barndom har givet meget til mig.
I min optik skal der være forskel på, om vi har Socialdemokratisk regering, hvor støttepartierne
hedder SF og Enhedslisten eller en borgerlig regering – hvor statsministeren hedder Søren Pape.

Lige nu oplever jeg, at vi har en regering og en Statsminister, hvor vi får, det vi kan forvente med
en socialdemokratisk ledet regering. Der er lidt mere topstyring og lidt mindre tillid til den enkelte.
For mig er det at være konservativ modsætningen til dette. Her er det netop friheden og tilliden til
den enkelte, der er i højsæde.
Mit politiske tilhørsforhold hænger sammen med mit menneskesyn og de værdier der er vigtige
for mig. Det handler om ordentlighed – at møde hinanden med respekt, og så handler det om
ansvarlighed både på det menneskelige og økonomiske plan.

Klimaet i fokus

En af vores væsentligste opgaver er arbejdet for, at de kommende
generationer kommer til at leve i en verden, hvor klimaudfordringer er
blevet taget alvorligt. Jeg vil blandt andet arbejde for et større fokus på
cirkulær økonomi og udvikling af teknologier, der understøtter vores
klimamål.
Klimaforandringerne er allerede begyndt at påvirke vores vejr og hverdag og vi er ved at være der,
hvor det er sidste udkald for at kunne minimere temperaturstigninger i fremtiden. I Det
Konservative Folkeparti er vi bevidste om vores ansvar for, at klimakrisen ikke tørres af på
kommende generationer.
Skal vi nå vores klimamålsætninger er det afgørende, at vi kommer væk fra fossile brændsler.
Sammen med resten af verden skal Danmark arbejde på, at sænke udledningen af drivhusgasser
drastisk og omstille energisektoren til vedvarende energi.
Danske virksomheder er eksperter i grøn teknologi, så derfor har vi en kæmpe mulighed for at
eksportere vores viden til hele verden. Det er både til gavn for kloden og Danmark. Klimakrisen
giver os altså en unik mulighed for at stå forrest i kapløbet om at skabe fremtidens løsninger.
Med et fokus på cirkulær økonomi kan vi gøre op med den lineære tankegang, hvor vi udvinder
råstoffer, fremstiller produkter og forbruger for så at smide det hele ud igen. Det medfører et
kæmpe ressourcetab både i Danmark og på globalt plan. Derfor skal vi omlægge til cirkulær
økonomi for at sikre, at vi også i fremtiden har adgang til værdifulde ressourcer.
Ved cirkulær økonomi kan vi medvirke til smartere forretningsmetoder ved at gentænke design,
produktion, salg og forbrug, så materialerne kan indgå i et cirkulært forløb og genanvendes.
Vi har et fælles ansvar for at give et grønnere Danmark videre til de næste generationer.

Sundhed tæt på

For mig er det vigtigt, at familielægens position styrkes. Det kræver, at der
er tilstrækkeligt med praktiserende læger i lokalområdet. For at lykkes
med det, skal vi uddanne mange flere læger og udvide antallet af
lægepraksisser.
Familielægen er med til at give både børnefamilier og ældre trygge rammer, når feberen stiger og
smerterne tynger. Familielægen er den, der bedst kender vores sygdomshistorik og er med til at
sikre kernevelfærden i samfundet. Derfor er det vigtigt, at alle i Danmark har mulighed for at have
lægen tæt på.
I 2021 stod 126.000 danskere uden egen læge. Det efterlader alt for mange med oplevelsen af, at
adgangen til en praktiserende læge i lokalområdet er som at bestige et uoverskueligt bjerg. Sådan
må det ikke være.
Vi ser ind i en tid med lægemangel og særligt for yderområderne, kan det være svært at tiltrække
praktiserende læger, der har lyst til at åbne praksis. Det skal vi gøre noget ved.
Derfor går Konservative konkret ind for at øge antallet af pladser på speciallægeuddannelsen i
almen medicin. I perioden 2022-2027 ønsker vi, at der optages 400 speciallægestuderende. Og
samtidig vil vi øge antallet af introduktionsstillinger på almen medicin med 150 årligt, som en
forudsætning for, at lægerne kan søge de nye hoveduddannelsesstillinger.
Men det er ikke nok blot at uddanne flere praktiserende læger. Rammerne for deres virke og
faciliteterne i lokalsamfundet skal også være attraktive. Alle danskere skal have mulighed for deres
egen familielæge. Derfor skal vi også turde kigge på alternative måder, at kunne starte sin
lægepraksis. Det kræver politisk mod og det har vi i Det Konservative Folkeparti.

Sammen om familien

Familien i centrum spænder vidt. Lige fra den tidlige barndom til
seniorlivet. For at skabe gode betingelser for familielivet, er der behov for
trygge og fleksible rammer gennem barnelivet og mulighed for en værdig
tilbagetrækning fra arbejdslivet, når den tid kommer.
Allerede inden det lille nyfødte barn for første gang trækker luft ned i sine lunger, skal der være
trygge rammer. Derfor vil vi udbrede brugen af kendt jordemoderordning til så mange forældre
som muligt. At møde den samme jordemoder under hele graviditetsforløbet giver en følelse af ro i
kroppen.

Men det stopper ikke her. Jordemoderen skal også have mulighed for at runde fødslen ordentligt
af og vi arbejder derfor for etableringen af en telefonrådgivning og en ammebulance, hvor
forældre får mulighed for at få besøg af en jordemoder, hvis der opstår problemer med amningen.
En fødsel er starten på livet og skal være noget fantastisk, der værnes om i trygge rammer.
Når barnet får brug pasning i vuggestue og børnehave, skal vi også her sikre, at de får den bedste
pasning, fordi omsorg er nøglen til en god start på livet. Virkeligheden er forskellige fra dagtilbud
til dagtilbud og derfor synes vi, det giver bedst mening, at normeringer bliver bestemt i de enkelte
kommuner. Beslutningen tages bedst i det lokalsamfund, der er tættest på forældrene.

En god start på livet kræver også, at børnene bliver fagligt dygtige og alment dannede, når de går i
skole. Det sker desværre ikke i tilstrækkelig grad i dag. For mange elever forlader fortsat
folkeskolen uden at have bestået dansk eller matematik. Alt for mange ressourcer er blevet spildt
på skiftende initiativer, der både har svigtet de bogligt dygtigste elever og de elever, der har
særlige udfordringer og behov.
Folkeskolen skal være god for alle. Derfor mener vi, at skoledagen skal forkortes og den
understøttende undervisning skal i stedet bruges på to-lærer ordninger, så der fx er reel mulighed
for holddeling, der kan sætte den enkelte elevs behov i centrum.
Vi ønsker at oprette et nyt praksisfagligt spor, hvor de ældste elever skal have mulighed for at
kunne bruge en halv skoledag om ugen på at tilegne sig erhvervsfaglige kundskaber. Det kan være
på den lokale erhvervsskole eller hos en virksomhed.
For de højtbegavede børn og de dygtigste elever, vil vi arbejde ud fra en målsætning om, at 10-
15% af de dygtigste elever på en årgang skal have en særlig talentindsats.
Når folkeskolen er slut og de unge mennesker skal videre ud i livet, kæmper vi i Det Konservative
Folkeparti for, at de får mulighed for at skabe det liv, der passer dem bedst. Allerede i folkeskolen
skal børnene vide, at der er mange forskellige veje at gå. Vi har som samfund brug for rigtig mange
kompetencer og derfor er det akkurat lige fint, om man ønsker at være håndværker eller
akademiker.

Den dag man når til det punkt i sit liv, hvor det er tid til at lægge arbejdslivet fra sig, skal det ske
med værdighed.
Er man efter et langt arbejdsliv nedslidt, kan man med den borgerlige seniorpension søge om at
gå på pension, hvis man har haft 20-25 års fuldtidsbeskæftigelse og mindre end 6 år tilbage på
arbejdsmarkedet. Ordningen er – i modsætning til Arne-pensionen – målrettet nedslidte. Det er et
krav, at man ikke kan arbejde mere end 15 timer om ugen for at få seniorpension.

Lysten til et indholdsrigt liv, hvor man stadig selv kan bestemme, forsvinder ikke, bare fordi man
bliver gammel. Derfor ønsker vi en ældrepleje, hvor der er fleksibilitet til, at man selv kan
bestemme, om man vil have støvsuget, vandet blomster eller hellere vil have en kop kaffe og en
snak med hjemmehjælperen.
Når ældre efter et langt liv får behov for hjælp, mener vi, at det er fællesskabets tur til at betale
tilbage med omsorg, pleje og hjælp. Flytter man på plejehjem, vil vi gerne have, at de er hyggelige
og minder mere om et hjem, end et sterilt hospital. De ældre skal selv have indflydelse på, hvad de
skal have at spise og have mulighed for at dufte maden fra køkkenet, mens den tilberedes. Vi skal
turde lade plejehjemmene tænke ud af boksen, så de med omsorg, dygtige medarbejdere og
kompetente ledere har mulighed for at gør det, de er bedst til; at tage sig af vores ældre.